Emagensi kassen

Indledning

Vi tager udgangspunkt i tre udsatte unge mennesker mellem 19 og 27 år, som bor sammen på socialpædagogisk/døgntilbud. Det er to unge mænd og en ung kvinde. De har til tider forskellige handlingsmønstre, som personalet kan se er uhensigtsmæssig for de unge.

Der har ved tidligere arrangementer, såsom teater og musikforestillinger, vist sig en ændring i deres adfærd. Her er de unge meget frustreret og afvisende inden forestillingerne/projektet, det vises ved at de ikke vil deltage. På dagen når slaget skal stå, er de meget klar og motiveret. De er meget positive og begejstret for det de har præsteret til forestillingen, samt i flere døgn efter.

Vi vil optage en sang sammen med de unge, i et lydstudie og dette skal ende ud med en musikvideo som de unge vil få efter endt projekt.

Problemfelt

De unge har alle en baggrund, med massiv omsorgsvigt i en tidlig alder. Dette har påvirket deres habitus negativt. De har samlet en masse negative narrativer gennem deres liv og har derfor svært ved at tro på, at de kan lave noget som er positivt for dem. Når der er noget der går godt for de unge, har de svært ved at forblive i troen på at det fortsætter positivt, men forventer efterfølgende et svigt. De har alle særdeles dårlig selvtillid og selvværd.

Vi mener, at ved at give de unge flere positive narrativer, kan vi være med til at ændre deres livshistorier og dermed deres selvopfattelse og handlingsmønstre. (Bilag 1, teorier om narrativer) Dette understøttes også af Clausen og Lauritzens teorier, da de mener at arbejdet med livshistorierne aldrig slutter, men danner grundsyn af det menneske man arbejder med.

Vi har haft overvejelser omkring didaktik og læring og har lavet et helt konkret pædagogisk tiltag med musikken som er grænseoverskridende for de unge og os, som personale.

I vores arbejde kan vi se, når personalet tager initiativ til en aktivitet, er der varierende deltagel ved de unge. Der kan være flere forklaringer på dette. En kan være, at personalet ikke sender de rigtige signaler. Vi mener at personalet skal være meget bevidst om sit kropssprog og engagement, for at opfordrer de unge til at deltage. Personalet skal have øje for situationen og se på de enkelte menneske eller gruppe. Man skal kunne vurdere hvor udviklet de er, kognitivt, verbalt, fysisk, psykisk osv.  

Ifølge Berit Baes teori (se bilag 2) om anerkendende pædagogik, handler det om at de unge ikke skal anerkendes for det de kan, men at de skal have en værdi i sig selv. Dette kan gøres ved at pædagogerne er rummelige, dvs. har indlevelses evne, bruger fokuseret opmærksomhed samt er tolerant. Derfor mener vi, at det er en fordel at bruge anerkendende pædagogik, for at kunne få denne grænseoverskridende aktivitet til at blive en positiv narrativ ved den unge.

Problemformulering

Vil et kreativt pædagogiske tiltag, hvor man flytter grænser, give bedre livskvalitet til udsatte unge?

Metode:

Vi valgte tre metoder:

• Vi har sat vores problemformulering ind i Smtte-model, som skal hjælpe os til at holde overblik over synopsen. Da synopsis var nyt for de fleste af os, valgte vi at bruge vores ”opbygning af synopsen” (Fra vores underviser, Bilag 3)

• Vi lavede et kreativt pædagogisk tiltag, ved at indspille en cd og en musikvideo med tre udsatte unge i et lydstudie. For at imødekomme de ukendte faktorer hos de unge, tog studiegruppen ned til botilbuddet sidst på eftermiddagen, for at snakke med de unge og spise aftensmad sammen med dem. Dette var for at skabe et socialt hyggeligt forum og på den måde bryde isen og opbygge en relation mellem studiegruppen og de unge (Bilag 4, Lis Møller Professionelle relationer)

Herefter kørte vi i fælles bus til lydstudiet. De unge blev præsenteret for et musikinstrument ad gangen, prøvede at spille melodien på det og efterfølgende blev der optaget lydspor for hver enkelt.

For at give en tryghedsfølelse ved de unge, startede vi alle med at synge omkvædet sammen. Dette for at motiverer de unge til efterfølgende at synge solo.

Vi mener at de unge, når de er i gang med musikindspilningen, er i flow. (Bilag 5), I denne tilstand, mener vi også at de kan skabe bedre relationer med hinanden imellem og nemmere accepterer hinandens forskelle.

Vi mener, at ved at flytte den unge ud af den faglige kontekst, til en tilstand af flow, vil vi skabe en mulighed for at give glæde og dermed øget livskvalitet. Dette støttes op af Sørens Kirkegårds filosofi, som siger: ”at vove er at miste sig selv for en stund, ikke at vove er at miste sig selv.”

Sangen de unge skulle synge, var skrevet på baggrund af de ting der interesserede dem i deres liv. Dette er valgt, så de kunne relaterer sig personligt til projektet og derved blive motiverede i tiltaget. Det blev derfor en narrativ fortælling som bliver koblet ind i deres sang.

Indspilningen blev filmet og tiltaget skal ende med en musikvideo. Vi valgte, at bruge musikken som didaktisk metode (Bilag 6.), idet vi fra personalets side havde fået oplyst at alle tre unge var musikinteresseret. Dette støttes op af Vygotskij teori om den nærmeste udviklingszone, der siger; at forskellen mellem det et barn allerede ved og det et barn er i stand til at lære, når det bliver vejledt.

• Lave et kvalitativt interview med de unge og dets personale. (Bilag 7, spørgsmål og svar)